VILKÅR OG BETINGELSER - opdateret 8/2-2024

  1. Tilbageleveringen af den lejede bil skal ske til den fastsatte tid. Bilen skal afleveres i samme stand som ved afhentningen. Ved forlængelse af kontrakten skal udlejeren kontaktes og ny lejekontrakt skal underskrives. Ved overskredet leveringstid er lejeren erstatningspligtig for tab, som følge af overskredet tid. Bilen er altid lejerens ansvar, også hvis bilen afleveres udenfor normale åbningstider. Undladelse af aflevering af køretøj til aftalte tid falder under straffelov §293.
  2. Ved afhentning bør lejer straks oplyse udlejer om eventuelle skader eller mangler, for at undgå unødvendig opkrævning af selvrisiko.
  3. Biler og køretøjer må ikke benyttes: 
  • Til hverken direkte eller indirekte transport af gods eller personer mod betaling 
  • Til at trække eller slæbe andet køretøj, medmindre det er aftalt med udlejer 
  • Til kørekursus, motorsports arrangementer, på motorbane eller lignende 
  • Til formål som medfører mekanisk slid, behov for ekstra rengøring eller rensning efter brug af bilen. 
  • Til brug uden for fast vej eller plads 
  • Af personer som er påvirket af medicin, spiritus eller narkotika 
  • Af personer, som ikke fremgår i lejekontrakten 
  • Til kørsel på genbrugspladser, medmindre andet er aftalt med udlejer 

 

  1. Det vil til hver en tid være lejerens ansvar at erstatte den fulde skade, ved uansvarlig kørsel jf. pkt. 3. Dette gælder yderligere hvis færdselsloven ikke er overholdt, ved manglende olie/vand eller ved hærværk og misbrug af køretøjet.
  2. Lejeren accepterer sit personlige ansvar for: 
  • De aftalte satser, afgifter, forsikringspræmier og skatter efter lovgivning 
  • Gebyrer for eventuel afhentning og levering af køretøj eller lejer 
  • Alle retsomkostninger og bøder i forbindelse med parkerings- eller lovovertrædelser i kontraktens gyldighedsperiode
  • Advokatsalær hvor loven tillader, påløbne inkassosalærer m.m., som påføres udlejer 
  • Udgifter ved eventuelle skader på køretøj 
  1. Ved underskrift frigør lejeren udlejeren for ethvert ansvar på genstande, som lejeren eller andre måtte have opbevaret, efterladt eller transporteret i køretøjet.
  2. Udlejeren har taget alle forholdsregler i forhold til at undgå mekaniske fejl ved køretøjet. Skulle der ske en fejl er udlejeren ikke ansvarlig og ej heller ansvarlig for eventuelle følger heraf.
  3. Brændstof er ikke inkluderet i lejeprisen.

FORSIKRINGSBETINGELSER

  1. Ved enhver skade, skal lejer straks give besked til udlejer herom. Lejerens anmeldelse skal indeholde så fyldige oplysninger som muligt om skaden og de implicerede parter samt vidner. Lejer må ikke træffe aftale om betaling af erstatning eller udførelse af reparation uden udlejers samtykke herom.

  2. Lejer har ved enhver skade en selvrisiko på op til 5.000 kr. medmindre det fremgår af lejekontrakten, at der er tilkøbt og tegnet en selvrisikoforsikring med en reduceret selvrisiko.

  3. Forsikringen dækker den sikredes erstatningsansvar ved brug af lejebilen som køretøj med de summer, der er fastsat i færdselsloven.

  4. Bortset fra nedennævnte tilfælde, dækker forsikringen enhver skade, der påføres det forsikrede køretøj samt tab af køretøjet ved tyveri. Dækningen omfatter, udover selve køretøjet, desuden også fastgjort tilbehør installeret af køretøjets ejer.

  5. Forsikringen dækker ikke:
    Ansvar for transporteret gods
    • Kørsel uden for Europa
    • Skader på føreren eller førerens ting
    • Fejltankning af køretøjet, samt evt. følgeskader opstået heraf
    • Skader som følge af jordskælv eller andre naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder samt udløsning af atomenergi
    • Skader opstået, når køretøjet anvendes i strid med justitsministeriets bestemmelser om udlejning uden fører samt når udlejningskøretøjet føres i strid i situationer hvor lejeren har ført udlejningskøretøjet i strid med lejekontraktens bestemmelser
     Skader der er omfattet af lov om fragtaftaler ved international vejtransport. Udlejer har regres mod enhver, der efter færdselslovens §104 er ansvarlig for skade, og som har forvoldt denne med forsæt.
    • Skader på telefonanlæg såvel faste som bærbare samt udstyr hertil.
    • Skader der alene opstår i og er begrænset til køretøjets mekaniske dele. Sådanne skader omfattes dog af kaskoforsikringen, hvis den er overgået køretøjet ved brand, eksplosion, kortslutning, lynnedslag, tyveri eller hærværk.
    • Skader forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed, jfr. forsikringsaftalelovens §18.
    • Skader der måtte være indtrådt, mens køretøjet blev ført af en person, der ikke havde gyldigt kørekort eller ikke er anført på lejekontrakten som lejer eller medlejer.
    • Skader der er sket fordi bilens fører var påvirket af alkohol, narkotika eller lignende jf. forsikringsaftalelovens §20.

    • Skader opstået ved at køretøjet er blevet ført i strid med lejekontraktens bestemmelser herom. Har udlejer måttet betale en skade, der ikke er omfattet af forsikringen, har udlejningsselskabet regres for de afholdte udgifter.
    • Afsavnsstab.

 

FORRETNINGSBETINGELSER

  1. For at leje bil hos Leo Rasmussen Automobiler A/S skal føreren medbringe følgende:
    Gyldigt kørekort

  2. Betaling:
    Betaling skal ske ved afhentning

Beløb vedrørende brændstof, ekstra kilometer, selvrisiko ved skader, billeje, parkerings-/færdselsafgifter og andre beløb der vedrører lejen kan efterdebiteres af udlejeren.

  1. Ved afbestilling indenfor 24 timer før afhentningstidspunktet, har Leo Rasmussen Automobiler A/S ret til at opkræve det fulde beløb for lejen.

  2. Depositum:
    Aftales individuelt.

     5. Afleveringen af den lejede bil skal ske til den aftalte tid. 4 timer efter det aftalte afleveringstidspunkt, vil bilen ved manglende aflevering, blive meldt stjålet, og der vil blive opkrævet et gebyr for dette.

    6.Leo Rasmussen Automobiler A/S er ikke ansvarlig for bagage eller personer som transporteres i en lejet bil. Leo Rasmussen Automobiler A/S fralægger sig ansvaret for alle former for indirekte tab.

    7.Det er forbudt at transportere farligt gods i lejede biler af sikkerhedsmæssige årsager.

    8. Undgå gebyrer i forbindelse med din billeje:
   

  • Aflever bilen i samme stand som ved modtagelse
  • Aflever bilen til tiden
  • Betal færdsels- og parkeringsafgifter mm.
  • Rygning og dyr er ikke tilladt i lejede biler
  • Skistøvler og andre skarpe genstande skal undgåes i kabine

 

Gebyrliste i forbindelse med billeje:

 

Afhentning af bil v/manglende aflevering

Fra 1000 kr.

Manglende brændstof

Fra 200 kr. + brændstof

Rengøring af bil

Fra 325 kr.

Vask af bil

Fra 250 kr.

Rygning/dyr i bilen

Fra 1000 kr.

Ikke betalte p-afgifter og bøder

Fra 100 kr. + p-afgift/bøde

  1. Ved brug af lejebil til udlandskørsel, skal der tilkøbes en udlandsforsikring. 

    Ved kørsel til udlandet uden udlandsforsikring, har Leo Rasmussen Automobiler A/S ret til at opkræve et gebyr på 1500 kr. samt prisen på udlandsforsikringen. Derudover har lejer en selvrisiko ved enhver skade på op til 5.000 kr.

  2. Opstår der i relation til lejeaftalen tvist eller krav, skal det afgøres efter dansk ret.

  3. Alle betingelser opdateres løbende.

 

TRAILERBETINGELSER

  1. Traileren må kun føres af lejeren eller evt. medlejere som angivet i lejekontrakten.
  2. Ved leje er udlejeren ikke ansvarlig for skader på personer eller gods opstået i forbindelse med brugen af det lejede.
  3. Ved leje er udlejeren ikke økonomisk ansvarlig for tidstab eller andet tab som lejer måtte påføres som følge af funktionssvigt af det lejede.
  4. Udlejeren er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller indirekte tab på anden vis.
  5. Traileren må ikke fremlejes eller benyttes til befordring af personer, kun til lejerens eget brug.
  6. Traileren skal tilbageleveres til udlejers plads til den aftalte tid som fremgår af lejekontrakten, og i samme stand som ved udlevering.
  7. Udlejer er berettiget til at tilbageholde det evt. indbetalte depositum såfremt lejeren har beskadiget traileren, indtil en opgørelse over reparationens omkostninger foreligger, for herefter at modregne disse omkostninger heri.
  8. Ved modtagelsen af traileren skal lejer kontrollere, at denne er i orden, særligt med hensyn til bremser, signalapparater og lygter samt kunne dokumentere eventuelle fejl og mangler.
  9. Det påhviler lejer at ansvarsforsikre trækkrogen på køretøjet. Dette er ikke en forsikring, der automatisk er omfattet af trailerens forsikring.
  10. Lejer har ved enhver skade en selvrisiko på op til 15.000 kr.
  11. Det er lejers ansvar at være i besiddelse af BE kørekort, der giver ret til at trække den lejede trailer. Det er yderligere lejers ansvar, at totalvægt for bil og trailer overholdes.

Underskrift for modtagelse af lejer  ________________________________________________